De Gode madoplevelser

“For os har denne bog en helt speciel værdi. Ikke nok med at den minder os om alle de gode madoplevelser, som vi har med familie og venner, den er også med til at sætte fokus på vigtigheden af madfællesskaber”.

- Tørsleffs.

Kogebogen: De Gode Madoplevelser

 

De Gode Madoplevelser er en inspirations- og kogebog, der forhåbentligt får dig til at tænke over de minder og oplevelser, du har omkring mad. Og meget gerne inspirere dig til at skabe nogle nye oplevelser sammen med din familie, dine venner eller naboer. Ved hver opskrift er der nedfældet et helt specielt minde, der står den enkelte bidragyder nært.

Alle indtægter går til Red Barnet og deres fokus på fællesskab og oplevelser. At formålet faldt på lige netop dette er ikke nogen tilfældighed, men en naturlig forlængelse af projektet. Vi ønsker og håber på at kunne sætte mere fokus på dette emne – og vigtigheden af at være fælles omkring madlavning. Der ligger en masse gode minder og oplevelser forbundet med mad – hvad enten det er at spise sammen eller lave maden sammen.

 

Køb bogen her

 

De Gode Madoplevelser Vol. II

Skulle vi få en god portion nye opskrifter, kan det være at De Gode Madoplevelser vol. II ser dagens lys på et tidspunkt. Har du en opskrift og en personlig historie, så send den til info@socialfoodclub.org Vi modtager også gerne et billede af den færdige opskrift og husk at sende den i god billedopløsning.

Fundraising

I projekt De Gode Madoplevelser har vi været nysgerrige på arbejdsformen, og måden hvorpå vi kan fundraise. Projektet har dels taget udgangspunkt i en gratis donation, hvor bidragydere har indsendt en opskrift og en personlig historie uden at skulle have penge op af lommen. Dels i sponsorater fra virksomheder til selve bogudgivelsen.

For den enkelte bidragyder giver det mulighed for at være en del et projekt uden omkostninger udover køb af bogen, hvis man har lyst til det.

For virksomhederne giver det mulighed for at involvere sig i et godt formål og samtidig nå bredt ud til en blandet læserskare.

Derudover har det skabt en mulighed for at fundraise på en måde, hvor man kan give økonomisk støtte til et godt formål, når man køber bogen.

 

Projektet er blandt andet sponsoreret af