Det gør vi

Det er dét mad kan. Det kan genskabe et helt unikt minde, hvor vi får mulighed for at bruge samtlige sanser. Smags- og lugtesanserne kan fx bringe os på en rejse tilbage til barndommen, så vi pludselig står der igen.

- Tørsleffs.

Om vores projekter

 

Socialfoodclub arbejder ud fra den bredeste forståelse af madfællesskaber, og foruden madlavning inkluderer vi fællesspisning, livsstil og organisering.

Madfællesskaber kan noget helt specielt. Ved at lave mad med vores børn, kan vi lære dem noget om, hvor ingredienserne kommer fra, og hvad man kan bruge dem til. Ved at lave mad med generationer ældre eller yngre end os, kan vi lære hinanden noget om det traditionelle køkken versus nyere trends som paleo eller raw. Vi kan lade os inspirere og fusionere nyt med gammelt – øst med vest. Madfællesskaber kan sågar bygge bro mellem kulturer. Mad er ikke blot et brændstof til kroppen, det er også blevet en måde at leve sit liv på. Vi mødes i fællesskab som veganere eller melder os ind i foreninger, der har fokus på økologi.

I Socialfoodclub ser vi mad som en forholdsvis problemfri indgangsvinkel til at være nysgerrige på hinanden og verden omkring os. Derfor er det maden, der er udgangspunktet, men temaerne kan være mangeartede; sundhed, sammenhold i udsatte boligområder, ensomhed, kulturmøder m.m.

Her kan du følge med i foreningens projekter.

De Gode Madoplevelser

De Gode Madoplevelser er en inspirations- og kogebog, der forhåbentligt får dig til at tænke over de minder og oplevelser, du har omkring mad samt inspirere dig til at skabe nye oplevelser sammen med din familie, dine venner eller naboer. Alle indtægter går til Red Barnet og deres fokus på fællesskab og oplevelser.

 

Køb bogen Læs mere

Har du en idé til et event?

Socialfoodclub er altid interesseret i nye projekter og events, der falder ind under foreningens overordnede formål. Vi tænker bredt, innovativt og er ikke begrænset af geografi. Har du en idé, du tænker kunne have interesse for Socialfoodclub, vil vi meget gerne høre fra dig. Send os derfor en mail på info@socialfoodclub.org

Vi er interesserede i at arbejde med en række af forskellige samarbejdspartnere og håber på at høre fra virksomheder, andre velgørende organisationer, kommunale samarbejdspartnere eller enkeltpersoner.